Juletræer i alle størrelser og prislag
For selvhenterne i Bøllemosegyden er der altid træer i alle størrelser. Familien hjælper med at spidse træernes fod og pakke dem i net, så træet nemt kan transporteres hjem. Der er træer til altanen og til pensionisten, og nogle er allerede fældet, så hvis man ikke har lyst til at bruge saven, kan man alligevel få et fint træ med hjem. Læs om vores julekonkurrence og læs mere om vores fæld selv juletræer nær Odense her.
Jagten efter det smukkeste fæld selv juletræ er en særlig oplevelse for hele familien
– at gå rundt mellem juletræerne for at finde det smukkeste…
Nye tider og gammel traditioner
Vi har gennem årene oplevet de samme familier komme igen og igen. Nogle kunder er faktisk af 4. generation, siger Peter Jacobsen familiens overhoved og uddannet skovfoged. Det er altid hyggeligt at gense kendte ansigter og se børnene blive større og større – og lytte til de ofte sjove diskussioner om hvilket træ, der er det smukkeste! Det er der vidt forskellige holdninger til.
Der er i dag andre krav til, hvordan et juletræ skal se ud, end da jeg første gang som barn var med i en juletræsplantage – ja en skov var det vist nok bare – og vi fandt et ”pænt” træ, syntes vi dengang, fortæller Peter Jacobsen og mindes skovturen for 50 år siden…

Når man vælger fæld selv, får man altid det træ, der er det smukkeste!
Naturtræet kræver pleje
“From all of us to all of you…”
De mange flotte træer på rad og række bakke op og bakke ned er ikke bare en gave fra naturen, men skyldes også en større plejeindsats gennem 8 til 12 år. Og her har mange hænder været i gang for at holde øje med, at træerne gror, som de skal eller sørge for, at de gør det.
Se webshoppens små- og mellemstore juletræer her.
Og webshoppens store juletræer her.
